Sundhed, trivsel og livskvalitet. Modul 7

Sundhed, trivsel og livskvalitet for mennesker i udsatte positioner

Vigtig pointe i forhold den socialpædagogiske opgave: Balance mellem omsorgspligt og selvbestemmelse

Sundhedsbegrebet: 

·         Forskellige opfattelser af begrebet.

• ·         WHO definition: fysisk,- psykisk- og social-sundhed. Opgaven er specielt at se på den psykiske og sociale del, da der ikke er ligeså meget fokus på disse dele af sundheden.

• ·          Eksempler på sundhed som: fravær af sygdom, følelse af livskvalitet, sundhed som sundhedsadfærd, sundhed som middel til det gode liv.

Mental sundhed og trivsel:

• En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber

•  Mistrivsel kan have indflydelse på sundhed og omvendt
• Mistrivsel kan have konsekvenser i forhold til den fysiske, psykiske og sociale dimension.

Livskvalitet forskellige definitioner:

• ·         Livskvalitet opleves når mennesket er. Aktivt, har samhørighed, har selvfølelse, har en grundstemning af glæde. (Siri Næss)

• ·         Ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold, den indre psykiske tilstand. (Kajandi)

• ·         En dynamisk interaktion mellem brugernes sociale netværk, brugerens selvopfattelse og brugernes mestringsevne, der giver mulighed for at fremme brugerens positive udvikling. (Peter Larsen) 
• Begrebet betydningsfulde andre: Ex. Ens familie og nære venner. Nogle af brugerne har måske ikke nogle betydningsfulde andre, hvilket er vigtigt for få følelsen af livskvalitet. Disse andre er vigtige for udviklingen hos et menneske (omsorgssvigt).

Socialt udsatte borgeres sundhed:

• ·         Denne gruppe er dårligere stillet i forhold til den generelle befolkning på målene: sundhed, sygelighed og trivsel (sundhedsstyrelsen 2007: socialt udsatte borgeres sundhed)

• ·         Jo mere belastet mennesker bliver desto mere slår de ud på samtlige sundhedsparametre i en negativ retning. Dette betyder, at man skal prøve at fjerne belastninger fra menneskers liv for derved at gøre dem sundere.

Voksne med udviklingshæmning:

·         Sundhedstilstanden er markant dårligere end for resten af befolkningen

·         De dør simpelthen oftere af f.eks. kræft, ulykker og selvmord end resten af befolkningen.

·         De lever gennemsnitligt 14,5 år mindre end befolkningen generelt.

Sundhedspædagogik: At ville noget sammen med andre med fokus på deres sundhed

Forebyggelse og sundhedsfremme:

·         Forebyggelse-målet er at undgå uønskede tilstande: Primært, sekundært og tertiært niveau.

·         Primært: forhindre før den uønskede tilstand opstår

·         Sekundært: rette op på uønskede tilstand

·         Tertiært: begrænse følgevirkninger

·         Sundhedsfremme: Retter sig imod ”det gode liv”, pædagogens opgave er at søge at støtte målgruppen i at øge deres egen kompetence til at handle (handlekompetence), søger at øge den indre styrke hos brugeren således at de kan handle trods belastninger og udfordringer, fokus på ressourcer og muligheder.

Handlekompetence (skal forstås som et fremtidigt handleberedskab, en kompetence til at handle nu eller i fremtiden):

·         Indsigt

·         Engagement

·         Visioner – at kunne tænke forholdene anderledes

·         Handleerfaringer

·         Kritisk sans

Handlekompetence som en målsætning er f.eks. relevant i forhold til målgruppen udviklingshæmmede:

·         Udvikle kritisk sans- stille spørgsmålstegn ved ”det plejer vi at gøre” og dermed evt. ændre tingenes tilstand til noget bedre.

·         Handleerfaringer med udbygge deres sociale netværk – tale med dem om de erfaringer de fik.

Refleksioner i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet:

Vores opgave i forhold til at arbejde med sundhed, trivsel og livskvalitet: Vi har en faglig merviden som legitimerer at vi kan, i nogle tilfælde, bruge vores magt til at bestemme i en sundhedsfremmende retning for den enkelte borger. Ex. Ulla med smøgerne, jakke på når der er hundekoldt udenfor osv. Nogle borgere, som f.eks. udviklingshæmmede, kan ikke selv se konsekvensen af det de gør/vil.

Det er vigtigt at finde en gylden middelvej mellem omsorg og selvbestemmelse og jeg skal være opmærksom på den magt jeg besidder i dagtilbuddet i kraft af min stilling som pædagog.

Jeg tror det bliver en udfordringer at skulle ”bestemme” over voksne mennesker, men også en nødvendighed i visse tilfælde.

Jeg ser frem til, at blive bedre til at se hvilke handlekompetencer der passer på målgruppen udviklingshæmmede.