Marginalisering og
stigmatisering
Goffman: Optaget af stigmatiseringsprocesser àstigma opstår i en
særlig relation mellem egenskab og en stereotypisk klassificering. Folk bliver
bærere af stigma hvis man har misdannelser,
karaktermæssig fejl (viden om en
persons f.eks. angst får personerne til at handle på en bestemt måde) eller/og slægtskabsmæssige fejl baseret på race,
religion eller lign.
Kategorisering
Vi kategoriserer samfundets mennesker og tildeler dem visse
egenskaber (man forventer ex. bestemte holdninger hos en pædagog – empatisk og
omsorgsfuld)
Social identitet
Tilsyneladende social identitet: Forventninger til et
individ på baggrund af hvilken kategori de tilknyttes og tilhørende egenskaber
for denne kategori.
Faktisk social identitet: De egenskaber som vedkommende
faktisk besidder à
Her kan der opstå et stigma hvis den tilsyneladende og faktisk sociale
identitet ikke hænger sammen ex. Man forventer at en læge er klog à læge stigma
Reflektioner: Stigma
er ikke nødvendigvis negativt, men altid en forventning om, at mennesker kan
klassificeres/kategoriseres. Dog er det ofte negativt. Specielt for pædagoger
gælder det, at vi skal være opmærksomme på de forskellige stigma der potentielt
marginaliserer de mennesker vi har med at gøre.
Jeg tænker at jeg i min praktik skal blive god til ikke at
kategorisere og stemple de psykisk og fysisk handicappede. Jeg vil lære dem og
deres faktiske sociale identitet at kende. Jeg forestiller mig at de fleste er
klar over deres begrænsninger og måske har været igennem en stor omvæltning
hvis de er senerhvervet skadet.
Social inklusion<>eksklusion
Bent Madsen beskriver 3 sammenhænge hvor begrebsparret
anvendes:
Social inklusion som samfundsmæssig deltagelse – F.eks. unge
arbejdsløse der under krisen ekskluderes og indsatser fro at inkludere dem
Social inklusion som medborgerskab – Her social inklusion
svaret på hvad man skal gøre når særlige grupper med særlige problemer
udelukkes fra samfundets normal institutioner f.eks. handikappede
Social inklusion som dannelsesperspektiv – Salamancaerklæringen
(1994) og beslutningen om inklusion i folkeskolen + et fokus på forskellighed
som en ressource. Det handler om a skabe fællesskaber på tværs af f.eks.
handicap. Social inklusion bliver et svar på den sociale fragmentering
samfundets moderniseringsprocesser skaber.
”Kernen i social inklusion
er at undgå, at mennesker udsættes for at blive ekskluderet fra det sociale
miljø hvor de lever deres hverdagsliv – og hvor dette ikke kan undgås, da at
etablere socialpædagogiske miljøer med så mange relationer til samfundet som
muligt”- Bent Madsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar