Hvad er neuropædagogik:
·
Viden om neuropsykologi (Neurologi og psykologi)
· Er den anvendelige del af neuropsykologi
· Neuroplasticitet (hjernens evne til at tilpasse
sig og ændre form)
Hvordan arbejder man
med det:
Via positiv psykologi og ressource tænkning. Man kigger ikke
på de negative eller begrænseende dele af en person, men de positive ting og de
ting der kan lade sig gøre. Hvad der kan lade sig gøre har meget at sige
hvilken hjernehalvdel der er mindst skadet à
derfor er det vigtigt at kende til de forskellige funktioner i hjernehalvdelene
à hos hjerneskadede skal
man ikke snakke så meget til den tænkende hjerne (neocortex), men mere til den
følende (limbiske) eller/og den sansende del af hjernen (Hjernestammen/krybdyr
hjernen/reptilhjernen), hvis de ex. er skadet i deres frontal labber. Generelt
er folk med senhjerneskade og udviklingshæmmet ikke stærke i den tænkende del
af hjernen. En vigtig viden er viden om
den treenige hjerne (neocortex, limbiske, hjernestamme)
Plastiske hjerne
Hjernen er formbar (fortællingen om pigen der kunne fungere
på trods af, at have fået fjernet hele den ene hjernehalvddel), i stand til at
lære hele livet igennem.
Neuropsykologi
Studerer strukturer og processer i hjernen der regulerer
adfærd, tænkning og følelser.
Kritik af Neuropsykologisk undersøgelse: Den skal tages
hvert år hvis den skal have sin legitimitet, da hjernen udvikler sig. Desuden
er den influeret subjektivt af person, som har lavet den.
Neuroaffektiv
udviklingspsykologi: Man arbejder med den følelsesmæssige side af hjernen
og med personligheden. En vigtig pointe er hvordan hjernen modens i tæt samspil
med omsorgspersoner. Den baserer sig på tilknytnings- og udviklingspsykologi
samt neurovidenskaben.
Spejlneuroner
giver os via før-oplevet oplevelser mulighed for at vide hvad intentionen er
ved en given handling/bevægelse fra et andet menneske – da neuronerne har
spejlet det før. Spejlneuroner er stærkt repræsenteret i hjernens
følelsescentre. De gør os i stand til at føle empati (når man ex føler det i
maven hvis en anden er ked af det) og indgå i sociale sammenhænge. Derudover
kan de smitte både positive og negativt. Spædbørn bruger disse neuroner til at
spejle/kopiere bevægelser hos omsorgspersonerne.
En anerkendende
relation aktiverer dopamin og serotonin stof og giver dermed henholdsvis en
glædes følelse og fællesskabsfølelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar