Neuropædagogik modul 7

Hvad er neuropædagogik:

·          

    Viden om neuropsykologi (Neurologi og psykologi)

·      Er den anvendelige del af neuropsykologi

·      Neuroplasticitet (hjernens evne til at tilpasse sig og ændre form)

Hvordan arbejder man med det:

Via positiv psykologi og ressource tænkning. Man kigger ikke på de negative eller begrænseende dele af en person, men de positive ting og de ting der kan lade sig gøre. Hvad der kan lade sig gøre har meget at sige hvilken hjernehalvdel der er mindst skadet à derfor er det vigtigt at kende til de forskellige funktioner i hjernehalvdelene à hos hjerneskadede skal man ikke snakke så meget til den tænkende hjerne (neocortex), men mere til den følende (limbiske) eller/og den sansende del af hjernen (Hjernestammen/krybdyr hjernen/reptilhjernen), hvis de ex. er skadet i deres frontal labber. Generelt er folk med senhjerneskade og udviklingshæmmet ikke stærke i den tænkende del af hjernen. En vigtig viden er viden om den treenige hjerne (neocortex, limbiske, hjernestamme)

Plastiske hjerne

Hjernen er formbar (fortællingen om pigen der kunne fungere på trods af, at have fået fjernet hele den ene hjernehalvddel), i stand til at lære hele livet igennem.

Neuropsykologi

Studerer strukturer og processer i hjernen der regulerer adfærd, tænkning og følelser.

Kritik af Neuropsykologisk undersøgelse: Den skal tages hvert år hvis den skal have sin legitimitet, da hjernen udvikler sig. Desuden er den influeret subjektivt af person, som har lavet den.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Man arbejder med den følelsesmæssige side af hjernen og med personligheden. En vigtig pointe er hvordan hjernen modens i tæt samspil med omsorgspersoner. Den baserer sig på tilknytnings- og udviklingspsykologi samt neurovidenskaben.

Spejlneuroner giver os via før-oplevet oplevelser mulighed for at vide hvad intentionen er ved en given handling/bevægelse fra et andet menneske – da neuronerne har spejlet det før. Spejlneuroner er stærkt repræsenteret i hjernens følelsescentre. De gør os i stand til at føle empati (når man ex føler det i maven hvis en anden er ked af det) og indgå i sociale sammenhænge. Derudover kan de smitte både positive og negativt. Spædbørn bruger disse neuroner til at spejle/kopiere bevægelser hos omsorgspersonerne.

En anerkendende relation aktiverer dopamin og serotonin stof og giver dermed henholdsvis en glædes følelse og fællesskabsfølelse.