Jeg har på modul 6 gennemgået forskellige historiske pædagogiske paradigmer. Vi er kommet fra det pædagogiske paradigme om fællesskabet frem for alt til et inklusionsparadigme, som hersker nu. Jeg er ikke helt overbevist om, at netop det paradigme er det rigtige, da mange ikke forstår hvad det går ud på, midlerne er få og fordi at jeg egentlig tror det er bedre at skille specielt udsatte elever fra andre i specialklasser, hvilket man jo også stadig gør til en vis grad. Kan godt være bekymret for om pædagogerne nu skal "beskrive endnu større monstre" for at få hjælp til de udsatte børn og unge. Der er masser af kritik af inklusion i folkeskolen og jeg tilslutter mig det. Dog er ideen smuk og god. Jeg er tilhænger af teorien. Jeg mangler at se nogle positive effektiver.
Rent kulturelt tror jeg, at det ligger til Danmark og danskere at have inkluderende fællesskaber. Vi har en historie med en masser af fællesskab, samhørighed og solidaritet. Lad det folde sig ud som en smuk blomst og ændre mit syn på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar