20-08-14
Erfaringsværksted
med fokus på etiske dilemmaer:
Praksisfortælling fra 1. praktik: Jeg fik en af de første
dage et indblik i de forskellige børn og deres fortid/nutid. Det var spændende
og hjælper mig til at anskue gruppedynamikken på en helt ny måde. Hvem har en
skrøbelig relation og hvem der ikke har. Hvem skal jeg skal tage hensyn til og
hvem knap så meget. Jeg tænkte også da jeg fik de forskellige børns historie og
om hvordan de var afvide, at det jo var en pædagogs vinkel og at jeg haaber det
kan bruges som en retningslinje og ikke en negativ definintionsmagt, så mit
billede af de forskellige børn kan blive nuanceret af min egen opfattelse.
Indblikket synes mere at være for min skyld. Jeg var der
kort tid og derfor var det godt, at komme ”up to date”. Men fra barnets
synsvinkel fik det måske ikke lov selv at vise hvem var det var. Det var altså
mere i min tjeneste end i barnets.
Jeg har ikke de samme muligheder for at sikre brugernes lige
muligheder, da jeg kommer til dem med en forudintaget mening farvet af
pædagogens indblik i børnegruppen. Så det pædagogiske formål med at fremme
brugernes trivsel kan komme lidt på spil, da barnet jo måske kan fornemme at
jeg ”synes noget” om det fra start.
Jeg vil til en anden gang bede om nogle uger til, at danne
mine egne indtryk, således at jeg undviger at stemple brugeren med min
definintionsmagten/diskursive rummelighed (italesætning).
Udvikling af den pædagogiske faglighed: Reflektionen over
egen praksis er meget vigtig for den pædagogiske faglighed, for at være bedre
til at beslutte hvad der skal gøres i de forskellige etiske dilemmaer man som
pædagog udsættes for på dagligt basis. Den skal sammen med teorien danne grundlag
for en højere faglighed.
Jeg har en begyndende forståelse for hvad det kræver, at
reflektere så konstruktivt som muligt. At der er forskel på selvrefleksion og
refleksion af noget ydre ex. En aktivitet. Hvad ledte op til hændelsen, hvordan
var processen, hvilke kompetencer havde jeg/manglede jeg og hvad vil jeg gøre
næste gang.
09.09.2014
Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse
Børns rettigheder og konventionen (20. november 1989) herom
blev først vedtaget relativt sent i Danmark, men er vedtaget dog uden at være
fuldt implementeret. Den opdeler børns rettigheder i 4 hovedgrupper:
grundlæggende rettigheder til mad, bolig og sundhed. Rettigheder til udvikling,
skolegang uddannelse Osv., rettigheder til beskyttelse mod krig, narkotika osv
og til sidst rettigheder til medbestemmelse, ytringsfrihed, selvbestemmelse
osv.
Det er ikke lovligt at slå på børn i Dannmark mere, hvilket
er tegn på en ny måde at se børn på.
Børns vilkår er en organisation som har til opgave at
varetage børns vilkår. De har blandt andet oprettet en børnetelefon til børn
der er i en knibe mellem 2 forældre. Eksempelvis i en skilsmisse. Det er en god
organisation som fremmer børns trivsel og vilkår.
Dansk lovgivning: Siden Graversen-reformen (1992) har børn
mellem 15-17 haft fuld partsrettigheder. Hvilket betyder at de nu har ret til
at rejse en sag. Danmark har altså bevæget sig siden børnekonventionen i 20
november 1989.
Børn bliver kun en del af den demokratiske proces ved at
kunne få adgang til fællesskabet hvor man igennem interaktioner med
betydningsfulde mennesker udvikler sig. Axel Honneth snakker om et essensielt
udviklingsfokus nemlig anerkendelsen.
Man har brug for anerkendelsen i den private sfære, den retslige og den
solidariske.
Det har givet mig et politisk og historisk indblik i hvad
der er blevet gjort for børns rettigheder. Jeg tænker at vi kan gøre mere, men
at vi også er på rette vej.
10.09.2014
Jeg tror nu at jeg forstår hvad en portfolio er. Min
definition vil være således: Den skal være et refleksivt værktøj på det stof vi
bliver undervist i og den viden jeg selv optager f.eks vedr. projektskrivning. Det
skal have et element af faglighed, men vigtigst er mine egne
tanker/refleksioner om den faglige og begyndende faglige viden jeg får.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar